top of page

Liv i forandring

-et samtalerum for kvinder midt i livet

 

Man kan godt have mennesker omkring sig og alligevel føle sig alene med det, der sker.

Når kroppen og livet forandrer sig, kan der opstå spørgsmål, følelser og erfaringer, som kan være svære at dele med andre. Måske savner du nogen, der forstår, uden at du behøver forklare det hele fra bunden.

 

Jeg tilbyder en lille, faciliteret samtalegruppe for kvinder midt i livet med afsæt i de forandringer og spørgsmål, der kan opstå i forbindelse med perimenopause, menopause og tiden efter.

 

Vi kan blandt andet undersøge identitet, krop, relationer, ensomhed, sorg, kærlighed, seksualitet, frihed, venskaber, arbejdsliv, længsler og spørgsmålet om, hvad der egentlig er vigtigt i den næste del af livet.

 

Samtalen og mødet mellem kvinderne er omdrejningspunktet. Jeg skaber og holder rummet med afsæt i min psykoterapeutiske faglighed og mange års erfaring med at facilitere grupper.

 

Mit helhedsorienterede blik på mennesket betyder også, at kroppen og nervesystemet naturligt kan indgå i arbejdet.

Det er ikke terapi, men et trygt og faciliteret refleksionsrum, hvor der er plads til at dele, spejle sig, være nysgerrig og opdage, at man måske ikke er så alene, som man kan føle sig.

Kontakt

Lyder det som noget, du kunne have lyst til at høre mere om?

​

Du er velkommen til at kontakte mig her for mere information om den kommende gruppe.

bottom of page